Hvis en dør smækker i gang på gang, ligegyldigt hvordan du nærmer dig den, så er der et stærkt budskab heri. Det er IKKE din dør. Åbne døre taler. Men det gør lukkede døre også. De åbne døre er lette at træde igennem. De bærer dig. De lukkede døre er sværere, for de kræver, at du kan bære dig selv.
De lukkede døre kræver en stor grad af lederskab i form af tillid, accept, respekt og ydmyghed.
- Tillid til, at der er kærlighed i og mening med, at den dør er lukket.
- Accept af og respekt overfor de beslutninger, som en større energi står bag.
- Ydmyghed nok til at anerkende, at der er noget, der ved bedre, end du gør #letgoandletgod 🙏
En modnet og selvkærlig tilgang kræver lederskab, så du kan følge dig selv ud af din mentale labyrint og ud til alle de døre, som bare venter på, at du banker på.
Hvis du bliver i det, der var, forbliver du en del af din udfordring og giver næring til den. Hvis du vil give næring til noget andet, må du bevidst vælge at vende dig mod noget andet, så du kan løfte dig selv til et andet energiniveau.
Dine udfordinger kan ikke løses fra det samme afsæt, som skabte dem. Dine nye døre kan ikke åbnes med den nøgle, der passede til den gamle 👉 Din forvandling igangsættes af din accept og tillid og af dine nye handlinger 🔥
Jeg ved, du kan ❤️
