Kære kvinde

Kære kvinde sjæl.
Du har rejst dig igen og igen det sidste lange stykke tid – måske i årevis.
Jeg ved, du er træt, men du er også stærkere nu.
Det kan godt være, at det føles, som om du ikke er landet.
Men du er kommet længere, end du selv er bevidst om……

På rejsen ind i din ægte væren og dit fine og følende væsen har du været opslugt.
Opslugt af at skille dig af med alt det, som du ikke længere ville være.
Det giver mening at ville gå helt over i det modsatte spor for en tid,
før du kan finde en vej midt imellem.

Måske vi har dømt det maskuline forkert, mens vi gik der.
Fordi ting, der kommer ud af balance, skaber modstand i os.
Måske du er ved at nå dertil, hvor du forstår, at du nu må være den balance.
At du må slippe et afgørende mønster og modspil, som ikke længere fungerer, hvis du skal kalde manden ind.
Måske du er ved at indse, at du må bløde op for at skabe plads til det maskulines udfoldelse.
At du må møde det og ham fra et nyt sted i dig…

Hvordan modsætter du dig ham…
Hvordan er din tillid til hans inderste væsen…
Hvad er dit forhold til retning og disciplin…
Kan du læne dig ind i hans lederskab…

Måske der er skygger i dig…
Skygger, der gør det svært for dig at se
i en grad, så du ser summen af dine erfaringer
mere end, du ser essensen af den mand, der står foran dig…
Måske er det sådan, at selv sammen med den mest trygge mand, der aktiveres dit forsvar stadig.
Du er på vagt…
Du er klar til at forsvare dig…
Og din selvstændighedsfølelse buldrer og brager…

Ingen mand skal fortælle mig, hvad jeg kan og skal gøre!
Jeg kan tage vare på mig selv!
Han skal behandle mig med værdighed!
Han skal ikke tale ned til mig!
Måske du puffer og skubber, mere end du tager imod og lytter…

Kunne det tænkes, at du er bange for at overgive dig…
At slippe din selvstændighed og kampen,
fordi du er bange for sårbarheden ved at give slip og blive set bag dit forsvar og din uperfekthed…
At give efter for at blive ledt på vej,
fordi du frygter, at det udsletter dig…

Er det i virkeligheden det, du længes allermest efter…

Jeg siger ikke, at du skal lade dig skubbe rundt med.
Jeg siger ikke, at du skal blive tavs og uselvstændig og underdanig.
Jeg foreslår, at du måske øver dig i at bløde op.
At du øver dig i at læne dig ind i ham og hans styrke, visdom og retning,
de gange, hvor du dybest set godt ved, at det er det bedste for dig.

Du vil gerne have hans lederskab i mange andre sammenhænge – både seksuelt og i beslutningsprocesser.
Du vil gerne, at han tydeligt viser, at han vil ha dig og hvordan.
Du vil gerne, at han siger: “skat, jeg har styr på det her!”
At han bruger sin maskulinitet til at vise dig vejen.

For at få ham i den udgave, må du slippe kampen.
Han har ikke brug for at kæmpe mod dig for at få lov at lede eller blive hørt og forstået.
Han har ikke brug for at konkurrere med dig om, hvem der er den stærkeste af jer to.

Blød op
Vis tillid til hans kærlige intention.
Vis tillid til hans måde at navigere på.
Slap af ind i hans lederskab.
Stol på ham, selvom han ikke altid er perfekt.
Han HAR styr på det.

Kritik og magtkamp slår al kemien ihjel.
Åben dit hjerte og lyt til det, der virkelig bliver sagt.
Jeg ved, det er skræmmende.
Men vær i dit hjerte.
Og se ham og ikke dine historier.
Og mærk, om han kommer med det lederskab, som du dybest set længes efter og har brug for.
Også for virkelig at kunne være dig.