Vi mænd har det ofte med at være meget strukturerede – ikke at kvinder ikke kan det, men der er ofte et maskulint fokus, der kan sætte en retning og en struktur for, hvordan noget kan/skal være. Nogle gange kan den kønsmæssige rolle dog være byttet rundt – og kan man få det afstemt og få det til at fungere, er det godt for begge parter.
Men jeg tror dog på, at det højeste potentiale og den højeste energi kommer, når kvinden besidder de feminine energier, og manden besidder de maskuline energier. Så er der en balance – som nogle gange godt kan variere – men balancen ophører aldrig.
Når den maskuline energi bliver for dominerende, hvilket den let kan blive, fordi det kan være et meget hårdt og ensrettet fokus, så efterlader det mange gange den feminine energi tilbage, overset, ude af stand til at nå ind og skabe den balance, som begge parter har brug for.
Vi mænd har meget at lære af det feminine!
Vi kan ofte blive bedre til lytte. Ikke bare høre, men lytte til hvad der bliver sagt og forsøge at finde en forståelse i forhold til, hvad det er kvinden – det feminine prøver at fortælle os. Ikke nødvendigvis finde løsninger – men bare lytte.
Vi kan ofte blive bedre til at se. Ikke bare komme hjem og åbne døren og i forbifarten sige ”Hej”. Men se den kvinde, som har brug for at blive mødt og værdsat for de ting, som hun tager sig af.
Hvis vi bliver bedre til bare disse 2 simple ting, som burde være en selvfølge. Så sker der ofte mirakler!
Udfordringen for mange mænd er, at vi måske føler, at vi ikke har nogle steder at gå hen, når vi er følelsesmæssig påvirket af noget. For der hvor vi plejer at gå hen, der snakker man ikke om den slags, men tænder i stedet tv med fodbold og snupper et par øl.
For noget tid siden sad jeg sammen med en mand i 30’erne, som i samtalen siger til mig. “Jeg har aldrig snakket med nogen på denne måde før. Jeg troede, det kun var mig, der havde det sådan, netop fordi vi kom til at snakke om følelser, livet og meningen med livet. Hvad der er vigtigt, og hvad det er, der nogle gange overtager vores krøllede hjerne.
Følelser er ikke noget, vi mænd normalt er særligt begejstrede for at snakke om. Men hvorfor egentlig ikke? Det er jo ikke, fordi vi ikke føler eller mærker, at noget kan være hårdt og kan påvirke vores humør. Vi har bare lært, at en mand er stærk og græder ikke. Men bliver vi svagere af at græde – eller bliver vi mere ægte?
Det er her vi kan lære noget af kvinder og det feminine. Turde stå ved vores sande følelser. Turde kramme vores kvinde og bare bryde sammen, hvis der er noget der går os på. Turde vise, at vi faktisk også indeholder en masse kærlighed.
Der er ofte nogle normer og rammer der skal sprænges, for at vi kan komme dertil.
Det kan være nødvendigt, at finde et sted, hvor det er acceptabelt at dele sine bekymringer, glæder, sorger, udfordringer – og finde en mening med livet gennem det at dele sine refleksioner og sin usikkerhed. Og dele det at være mand og på vej uden altid helt at vide hvorhen.
Leif
