Rejse solo
Mange har de seneste år valgt at rejse solo for en tid – ofte med en bevidst eller ubevidst intentionen om at heale og møde sig selv på et dybere plan. Når vi så vælger at træde ind i et parforhold igen, kan vi ofte føle, at vi har healet alle vores sår og har fundet vej i vores dybereliggende temaer. Alt dette for så efterfølgende at opleve at alt strømmer op til overfladen igen, når vi står med vores partner.
Det kan føles, som om vi ikke er kommet nogle vegne overhovedet. Men det ultimative læringsfelt opstår oftest, når vi har en partner at spejle os i. Når vi vækster gennem parforhold, kan vi tage os selv til nogle usete dybder og højder. Det er en af de mest udfordrende vej at betræde, men det er også den mest frugtbare i forhold til udvikling. Vi kan kun se et begrænset udsnit af vores perspektiv, når det, vi forholder os til, udelukkende er placeret i vores eget afsæt.
De fleste af os har været allermest sårbare i vores parforhold og derfor også eksponeret for de største følelsesmæssige påvirkninger. Det er her, vi tidligere er blevet sårede og ramte i vores kerne, og derfor giver det også mening, at det er her, vi har muligheden for at heale afgørende temaer i os selv.
To personer, der er fordybet i og opslugt af deres egne sår, kan oftest ikke se ud over dette og finde en fælles vej. De er blændet af deres smerte og en fastholdelse af deres fokus på lidelse og den historie, som understøtter denne oplevelse. Men når to mennesker, der elsker hinanden, er villige til at kigge indad og møde sine sår fremfor at projicere dem, er der et et kæmpe vækstpotentiale. Når vi tør gå dybt og stå med et åbent hjerte og en fremstrakt hånd, kan gamle sår transformeres til styrke og selvindsigt.
Du behøver ikke være perfekt og færdigbagt for at være klar og værdig til et godt og sundt forhold. Du behøver bare at være åben overfor og indstillet på vækst og udvikling. Du behøver bare at være indstillet på at lære. Forhold er optimale væksthuse for den ultimative udvikling gennem afvikling og healing. Det sker, når du står i en relation med et menneske, der er på samme energifrekvens og udviklingsvej som dig. Der er der fokus mere på os end på mig.
Par, der i samarbejdets ånd dedikerer sig til deres healings arbejde, får mulighed for at skabe nye historier og overbevisninger om kærlighed, forbindelse, tryghed og tillid.
Der er simpelthen ting, vi ikke kan gøre alene. Hav fred med at være et work in progress, og at der ganske enkelt er ting, som vi må gøre sammen, fordi vi kan anspore og vækste hinandens transformation. We are all just walking each other home. Læn dig ind i kærligheden og lad den være din ultimative læremester.