Tag ansvar

Når jeg tænker tilbage på de forgangne år, bliver det tydeligt for mig, at de gange, hvor jeg virkelig har rykket mig, har været, når jeg har taget ansvar. Ansvar for at mærke mig selv og vedkende mig de elementer i mit liv, der skabte propper i mit system og forhindrede mig i at folde mit fulde potentiale ud… Jeg ved, at det ikke er alle, der mærker behovet for forandringer i det daglige. Mange synes, deres liv fungerer udmærket. Andre længes efter noget mere mening, noget… dybere og mere vedvarende glæde, frihed og lethed.

Mange mennesker oplever, at der skal livsforandrende omstændigheder til i form af kriser for at igangsætte en proces, der leder dem til at stille spørgsmålstegn ved livet og det udgangspunkt, de er underlagte. Fra dette udgangspunkt kan det være en overvældende oplevelse at møde sig selv. Det kan føles som om, at vi har mistet fornemmelsen for os selv. At vi har glemt, hvem vi var og er, og hvad der fik os til at elske livet. Iflg. min overbevisning skyldes dette ikke vores indledende livskrise. Det kommer nærmere fra vores grundlæggende udgangspunkt, som vi har formået at dulme, men som nu er aktiveret og blottet gennem vores ydre omstændigheder.

For mig giver det mening, at vi giver os selv jævnlige “service eftersyn”. Hvis vi skal skabe basis for nye og berigende resultater i alle vores livssammenhænge, men også holde os forbundet med den sjæl, vi dybest set er, bliver vi nødt til løbende at tage ansvar – et ansvar for at hente os selv hjem og mærke, hvem vi er derinde bagved facaden og alt det, vi tror, vi er nødt til at præstere.

Jeg siger ikke, at vi alle skal gå til coaches og terapeuter for at vende vrangen ud på os selv. Men, kære dig stop op engang imellem – gerne dagligt – og vær stille. Mød dig selv med nysgerrighed, mod og kærlighed. Det er ikke meningen, at vi skal være så fremmede overfor os selv. Tværtimod er det mening, at vi skal være vores egen bedste ven, der kærligt varetager vores sjæls behov og sørger for, at vi ikke overskrider vores egne grænser og går kompromis med vores følelser. Hvem er du derinde bagved? Ser du det lille barn, du var engang – det barn, der var naturligt forbundet med det, der gav mening for dig og vakte glæde? Stilletid med dig selv, vil hjælpe dig til at finde tilbage eller også det at række ud efter et menneske, du har tillid til, og som du kan dele og gå på opdagelse med fra et ærligt og kærligt udgangspunkt.

Jeg synes virkelig, at ærligheden i forhold til mig selv og mine temaer er så berigende og befriende, også selvom det ind imellem betyder, at jeg må face elementer i mig selv, som jeg ikke har lyst og temaer, som jeg tidligere hen havde travlt med at fortrænge i stor stil. Jeg nyder at kunne møde mig selv med omsorg, kærlighed og accept og tage det nødvendige ansvar og skridt. Jeg er ganske simpelt nået til et punkt i mit liv, hvor jeg er villig til at gøre det, der skal til.