Tro mod dig

Det kan kræve umenneskeligt stort mod at være tro mod dig selv, særligt i et komplekst samfund, hvor vi i visse sammenhænge er opdraget til at tænke mere på andre end på os selv.

Det kan være ganske skræmmende at mærke, hvad du dybest set føler og har brug for – for derefter at følge op med en handling, der understøtter dit troskab imod dig selv. Det kan aktivere en følelse af isolation, skam, frygt og udstødelse.

Det mest skræmmende, du imidlertid kan opleve, er at isolere …dig selv fra den, du dybest set er. Derudaf vokser der en følelse af fortabthed og fremmedgørelse i forhold til hele din sjæl og dit væsen. Og det kan skabe distance til din fornemmelse af, hvem du dybest set er.

Vi kan ikke leve vores liv ude i andre mennesker og hente vores beslutninger og livsgrundlag i vores ydre omstændigheder. Vores mest basale fokus bor i vores indre kerne og bærer, når alt kommer til alt, kun ansvaret for os selv. Når vi står i vores kerne med kærligt ansvar for, hvad der er vores, og hvad der er andres, fremstår vi som autentiske mennesker, der vælger vores livssammenhænge og relationer ud fra et ægte udgangspunkt. Det mærkes i energien omkring os og forankres i det net af tråde, der bærer vores fundament og binder os til livet og andre mennesker.

Når vi lader lysten, hjerteenergien og det autentiske være vores udgangspunkt, fremstår vi som et menneske med integritet og værdighed.