VIP forløb
Hjertelands VIP forløb er en unik mulighed for at blive fulgt på vej i en længere periode i dit liv, hvor du ved, at du har brug for støtte til at komme i mål med et eller flere livsområder. Forløbet strækker sig over 10 gange, og vi vil i processen komme til at arbejde sammen om at hjælpe dig ud på den anden side i større selvkærlighed, autoritet og tillid til dig selv.
Jeg bruger værktøjer som coaching og terapi (se nærmere omkring dette i under Coaching og terapisessioner) samt healing og meditationsøvelser.
Jeg introducerer til dig til øvelser, som fungerer som selvstudier, der understøtter:
- at tage din autoritet tilbage
- at nære din sjæl
- at blive bevidst om dine værdier
- at sætte grænser
- at blive bevidst om dig selv
Ved forløbets start afklarer vi i din første session sammen med mig, hvad du ønsker at forandre i dit liv. Efter første session modtager du:
- Et sæt Bevidsthedskort med 11 forskellige fokusområder
- Et armbånd med intentioner (der er forskellige krystal armbånd at vælge imellem, så du får den udgave, som passer bedst til dig og din stil)
Kortene støtter dig i at huske at have fokus på at være større end det, der ofte trækker din energi ned. Armbåndet sætter en intention for det, som du ønsker at nå i mål med under vores VIP forløb. Armbåndet er en daglig reminder om, at det, du fokuserer på, sender du energi til. I sidste ende bliver det, du fokuserer på, det som vokser.
Forløbet understøttes af forskellige øvelser, som du får tilsendt, så du kan studere dig selv samt træne og heale dig selv undervejs. Jeg tror på træning i at være i alle dine tilstande, hvor du styrkes, trænes og undervises i at være med det, der er, og hvordan du kan skabe med dit livs “materiale”. Sammen finder vi metoder, der støtter dig i at komme i bedre kontakt med dig selv. Jeg ønsker at hjælpe med at lande din feminine kraft i dit system, så du ikke bukker sammen under presset fra de indre processer, der forsøger at hæmme den. Sammen finder vi måder, der sikrer, at du ikke længere frygter dit autentiske væsen, men derimod tager imod den, du virkelig er og lærer at hvile i dig selv.
I den sidste session afrunder vi det, som vi har arbejdet med undervejs. Vi belyser, hvad der er dine udviklingspunkter, så du fremadrettet ved, hvor du skal møde dig selv med kærligt lederskab og ansvar for din modning. Vi ridser op, hvilke øvelser du med fordel kan arbejde med, også efter forløbets afslutning. Vi kigger på, hvordan du bedst kan sikre et kærligt indre miljø, som styrker din forbindelse til dig selv og din feminine kraft og et liv i harmoni med dig selv. VIP forløbet afsluttes med, at jeg laver en personlig amulet som anker for det, du har formået at transformere med min hjælp og som anker for det, som du dedikerer dig til at huske på fremadrettet.
Kontakt
Har du spørgsmål?
Har dit besøg på siden givet dig nogle spørgsmål, så kontakt mig gerne. Jeg glæder mig rigtig meget til at høre fra dig!

