HJERTET er symbol for at huske at tage dig selv lidt mere ud af hovedet og ned i hjertet. Uden hjerte – ingen liv. Det er vigtigt at have hjertet med i dine beslutninger. Hvis ikke du har hjertet med – skaber du ikke fra et kærligt fundament. Dine beslutninger og dit liv skal reflektere kærligheden til dem og det, du har dedikeret dig til, og dine beslutninger og dit liv skal reflektere kærligheden til dig selv. Lad hjertet og kærligheden være det, der er grundstammen for dit liv. Også selvom det ind imellem betyder, at du må gå igennem frygt, egoisme, umodenhed og uro, når du sætter hjertet som anker for dit liv. “Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden”
KORSET – minder dig om det betydningsfulde i at have noget at tro på fremfor bare at være tilstede. Tro er vigtigt i en verden, hvor vi bliver bombarderet med indtryk, udfordringer og livsopgaver, der skal løses. Om du tror på Gud, universet, engle eller noget 4. Det er op til dig. Når tingene omkring dig vakler, da skal du vide, hvor du kan finde styrken. For hvad er det, vi reelt står på, når alting falder fra hinanden. og du suser ned ad en fossende flod uden noget at holde fast i?? Hvad står du på, når du kigger ned – er det en skrøbelig isflage, som du balancerer på og føler dig utryg ved. Eller har du en styrket tro på og tillid til det, der er større end os, så din menneskeskabte udgave kan træde lidt til side, og lade noget andet komme til. Vi må huske at investere i, at vores isflage bliver stabil og stærk og finde noget at tro på.
Jeg er her ikke for at omvende dig eller prædike. Jeg er her for at hjælpe dig med at finde din egen tro.
ANKERET minder dig om at være forankret, så dit liv ikke sejler rundt med dig. Du skal være styrmand på din egen båd og sætte den retning, der giver mening for dig. Det sker, når du kender og er bevidst om dine egne grundværdier og grænser, så du ikke lader sig skubbe rundt med eller kommer ud af kurs. Kast dit anker i det, der er meningsfuldt for dig og skab et liv ud fra det, du ønsker at vokse fra. Gør det til dit primære mål og afsæt, så du kan vide med dig selv, hvor du kommer fra og derudfra vurdere, hvorvidt det, du inviterer indenfor, er et match med selvsamme.